Neutralisation af katte

Neutralisation af katte

Ved en kastration fjerner dyrlægen hankattens testikler og dermed kan han ikke lave killinger. Derved letter man tilværelsen for den hankat som ikke skal bruges til avl. En intakt (ikke-kastreret hankat) strejfer vidt omkring for at finde hunkatte i løbetid og bliver udsat for en lang række farer. Han kommer i slagsmål med andre hankatte og er derved mere udsat for betændte bidsår og bylder, og for at blive smittet med de dødelige sygdomme FIV (katte-AIDS) og FeLV (smitsom katteleukæmi). Han vil beskytte sit territorium indædt og også her komme i slåskamp, ligesom han vil møde andre med samme intentioner.

En stor del af en intakt hankats adfærd er uhensigtsmæssig, hvis han skal leve som familiekat. En intakt hankat markerer sit territorium med urinstrint, og den intakte hankats urin er meget mere ildelugtende end den kastrerede kats. Desuden er den intakte hankat meget lidt hjemme.

Kort sagt har den kastrerede hankat bedre odds for at leve et langt og sundt liv end den intakte.

Kryptorkisme

Nogle kattes testikler udvikler sig ikke normalt, men bliver siddende i bughulen eller i lyskekanalen frem for at falde ned i pungen. Dette kalder man kryptorkisme. Kryptorkisme kan være enkeltsidig eller dobbeltsidig, det vil sige at det er den ene eller begge testikler, der ikke er faldet på plads. Kryptorkisme medfører en øget risiko for testikelkræft idet testiklen ligger for varmt. Kryptorkide hankatte bør kastreres, både for deres helbreds skyld, men også fordi kryptorkisme er en arvelig tilstand. En kryptorkid hankat vil således avle flere kryptorkide hankatte.

Et eksempel på ensidig kryptorchisme: til venstre den tilbageholdte testikel og til højre den normale. Størrelsesforskellen er her meget tydelig.

Hvorfor man skal vælge kastration?

Man bør lade sin hankat kastrere, hvis den ikke skal bruges til avl. Udover de mange helbredsmæssige fordele er en meget stor og vigtig årsag: Hvert år havner tusindvis af katte på landets internater som uønskede eller herreløse katte, som ingen tager sig af.

Mange synes, at kattens selvstændige væsen retfærdiggør at lade dem passe sig selv, selv sørge for mad og avle, men sandheden er, at det er vores tamkatte og vores samfund slet ikke indrettet til. Der findes i virkeligheden meget få reelle vildkatte i Danmark, resten er af den ene eller anden årsag herreløse og har behov for at blive taget hånd om. Ved at lade sin kat være intakt og lade den avle, er man medvirkende til at bringe flere herreløse katte ind i verden. En intakt hankat kan lave killinger, hver gang han møder en hunkat i løbetid. Det kan blive til mange killinger, idet en intakt hankat kan have et meget stort territorium som typisk huser adskillige hunkatte.

Desuden kan de før omtalte smitsomme og dødelige sygdomme FIV (katte-AIDS) og FeLV (smitsom katteleukæmi) florere og vokse sig til et stort problem.

(tekst til billedet ovenfor: Her ser han ud til at hygge sig, men livet er barsk for en intakt hankat)

Hvad skal man være opmærksom på ved kastrerede katte?

Stofskiftet kan ændre sig en smule ved kastration, og det er vigtigt at være opmærksom på at hankatten ikke bliver for tyk, men dette løses let ved at administrere foderet anderledes og evt. anvende et kalorielet foder. Det er vigtigt at forebygge overvægt, da denne kan resultere i alvorlige sundhedsmæssige problemer for katten.

Det er desuden vigtigt at fodre sin kat hankat med et kvalitetsfoder som forebygger urinvejsproblemer, herunder dannelse af urinvejssten. Urinvejsproblemer er desværre et alvorligt problem for mange hankatte, men kan undgås ved hjælp af det rigtige foder.

 

Ved en sterilisation fjerner dyrlægen hunkattens æggestokke og det betyder, at hunkatten ikke kommer i løbetid og at den ikke kan få killinger. Derudover forhindrer sterilisation sygdomme som livmoderbetændelse og mindsker risikoen for kræft i mælkekirtlerne markant. Sterilisation nedsætter også risikoen for de smitsomme og dødelige sygdomme FIV (katte-AIDS) og FeLV (smitsom katteleukæmi). Disse sygdomme overføres bla. via bidsår. Neutraliserede katte kommer sjældnere end intakte (ikke neutraliserede) katte i slagsmål.

P-piller er en hormonbehandling som forhindrer hunkatten i at komme i løbetid og dermed også i at få killinger. P-piller er receptpligtig medicin og kan først udleveres, når dyrlægen har undersøgt hunkatten og konstateret at den er rask.P-piller skal gives en gang om ugen på en fast ugedag, og det er vigtigt at overholde dette omhyggeligt. Vi fraråder kraftigt brugen af p-piller da der er mange alvorlige bivirkninger ved at bruge dem. Risikoen for at katten kan udvikle livmoderbetændelse øges drastisk.

Da en sådan livmoderbetændelse er hormonelt betinget, er fjernelse af livmoderen den eneste løsningog det er en større og langt mere risikabel operation end en standard sterilisation, da katten er meget syg af lidelsen. Uden operationen dør katten. Brystkræft (kræft i mælkekirtlerne) er en anden og meget alvorlig bivirkning. Denne kræfttype er ofte meget aggressiv og spreder sig hurtigt til andre vitale organer. Man kan vælge at lade dyrlægen fjerne kræftknuderne ved en operation, men dette er også et stort indgreb som en sterilisation i langt de fleste tilfælde ville have skånet den for.

P-piller er i det lange løb dyrere end sterilisation og mange synes det er besværligt at overholde doserings-tidspunktet da katte som har mulighed for at komme ud, kan finde på at blive væk i flere dage ad gangen. Er katten blevet parret og dernæst får p-piller, kan det resultere i livmoderbetændelse, dødfødte og/eller vanskabte killinger og fødselsbesvær.Man kan bruge p-piller i en periode, hvis man ved at man senere vil have killinger og dernæst lade sin hunkat sterilisere. Hvorfor så overhovedet bruge p-piller? Mange ejere er meget generet af hunkattens løbetider, da hun markant ændrer adfærd og klager højlydt for at tiltrække intakte (ikke kastrerede hankatte) som ofte holder vagt udenfor og kommer i slagsmål.

Hvorfor vælge sterilisation?

Udover de mange helbredsmæssige fordele er en meget stor og vigtig årsag: hvert år havner tusindvis af katte på landets internater som uønskede eller herreløse katte, som ingen tager sig. Mange synes at kattens selvstændige væsen retfærdiggør at lade dem passe sig selv, selv sørge for mad og avle, men sandheden er, at det er vores tamkatte og vores samfund slet ikke indrettet til. Der findes i virkeligheden meget få reelle vildkatte i Danmark, resten er af den ene eller anden årsag herreløse og har behov for at blive taget hånd om. Ved at lade sin kat være intakt og lade den avle, er man medvirkende til at bringe flere herreløse katte ind i verden. Desuden kan de før omtalte smitsomme og dødelige sygdomme FIV (katte-AIDS) og FeLV (smitsom katteleukæmi) florere og vokse sig til et stort problem.

Hvad skal man være opmærksom på ved steriliserede katte?

Stofskiftet kan ændre sig en smule ved sterilisation og det er vigtigt at være opmærksom på at hunkatten ikke bliver for tyk, men dette løses let ved at administrere foderet anderledes evt. anvende et kalorielet foder. Det er vigtigt at forebygge overvægt da denne kan resultere i alvorlige sundhedsmæssige problemer for katten.

Løbetider, hvor tit?

En hunkat kan komme i løbetid ca. hver tredje uge, medmindre hun bliver parret. Hun kan få tre kuld killinger om året. I løbet af et liv kan hun føde ca. 100 killinger.

Hvornår kan katten steriliseres?

Katten bør steriliseres inden den kommer i sin første løbetid. Vi anbefaler at man lader sin kat vaccinere første gang ved 12-ugers alderen og næste gang den skal vaccineres ved 16 uger, kan man passende få den steriliseret og øremærket ved samme lejlighed.

Læs mere om FIV (katte-AIDS) og FeLV (smitsom katteleukæmi) på vores hjemmeside

Del denne historie
Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop