Ultralyd og scanning


Scanningerne foregår i vores afdeling på Silkeborg Dyrehospital

Scanning giver os en fantastisk mulighed for, på en helt smertefri måde, at se hvad der foregår og hvordan det ser ud inde i kæledyret. Ultralydsscanning foregår ved, at dyrlægen bevæger en probe henover det område der ønskes undersøgt. De forskellige væv har forskellige strukturer og vævstæthed, hvilket gør at lydbølgerne tilbagekastes (reflekteres) forskelligt. De reflekterede lydbølger modtages i proben, hvorefter signalerne omdannes til billeder i selve scanningsapparatet.

Ultralyd kan bruges til at undersøge de fleste af kroppens organer, og er en vigtig del af det diagnostiske arbejde. Ultralydsbølger bremses af luft, og teknikken kan derfor ofte ikke bruges til at undersøge lunger.  Ultralyd fungerer heller ikke så godt til knogle-undersøgelser, her benyttes røntgen.

De mest almindelige ultralydsundersøgelser vi fortager, er bughule-ultralydsundersøgelse.

Forberedelse inden ultralydsscanning

Man skal ikke forberede sig når ens kæledyr skal scannes. Dog ved ultralydsundersøgelse af urinblæren, skal bæreren være så fyldt som muligt, ellers kan man ikke undersøge dyrets blære ordenligt.

Sådan foregår en ultralydsundersøgelse

Ved en bughuleundersøgelse ligger hunden eller katten som regel på siden eller på ryggen. I de fleste tilfælde bliver pelsen på bugen barberet af. Som regel bruges der sprit og gelé til at give en god kontakt mellem ultralydsproben og huden. Dyrlægen tørrer hudområdet af efter scanningen, da barberingen og geléen kan give hudirritation. De fleste ultralydsundersøgelser kan gennemføres uden beroligelse (sedation). 

Drægtighedsscanning

Drægtighed kan verificeres ved hjælp af ultralyd omkring 24 dage efter parring.

Arvelige sygdomme

Ultralyd kan også bruges til at påvise eller udelukke arvelige sygdomme ved såkaldte ”screening-programmer” der henviser vi jer videre til specialister.



Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop